DEN KATOLSKE MENIGHED
Århus område
September 2010
Børn- og ungdom Aktiviteter Gudstjenester Undervisning Kultur Leder Kalender Kontakt os
Den katolske menighed i Århus - logo


Aktiviteter - andet

Liturgisk kalender





Hent det nyeste nummer af sognebladet

Sognebladets arkiv

Tilmelding til at modtage Sognebladet



Kurset "Filip"
......................................................

Fra: Fredag, 1. oktober 2010 –
fra kl. 18.00 til 21.00
Lørdag, 2. oktrober 2010 -
fra kl. 09.00 - 20.00 (med fælles frokost og aftensmad)
Søndag, 3. oktober 2010 –
fra kl. 9.00 - 15.00 (med Eukaristi)

***

Kender du Jesus personligt? Måske er han kun en historisk person for dig eller 
én, som er fremmed for dig?

Hvis du ønsker at lære Jesus at kende, invitere Ham ind i dit liv, 
og hvis du vil forny og fordybe dig i troen,
så er her en god mulighed.

Du inviteres til at deltage i kurset  ”Filip”  og oplev den levende Jesus!

Tilmeld dig hos p. Herbert
Tlf.. 87307042
E-mail: herbert@katolsk-aarhus.dk

Klubkørsel for gangbesværede

Hvis man er gangbesværet, kan man henvende sig til sit lokalcenter og søge om klubkørsel, enten i form af taxa eller telebus. Herfor trækkes man for et beløb, der svarer til prisen for alm. buskørsel.


Kirkevagt

Mange vil gerne besøge kirken i dagtimerne, og vi vil gerne kunne holde den åben så meget som muligt. Derfor søger vi ekstra kirkevagter som kan være i kirken en kortere eller længere stund. Henvendelse til sognekontoret.


Sognebiblioteket

For at kunne indrette et nyt kontor og p.g.a. pladsproblemer er sognebiblioteket flyttet til sognegårdens kældergang. Der findes fra nu af - foruden museerne og rum til vietnamesisk kor og ministranterne - på den nymalede gang: sognebiblioteket med sine afdelinger af dansk, polsk, vietnamesisk og engelsk m.m. religiøs litteratur.

Biblioteket er »selvbetjeningsbibliotek« - men man bedes respektere reglerne!


Kirkekaffe

Mange er glade for den stund, vi efter højmessen mødes til snak over en kop kaffe og lidt kage. Men det forudsætter, at der altid er nogen, der forbereder kirkekaffe og hjælper til med borddækning, og det at tage af bordet og vaske op.

I køkkenet kan man indskrive sig til forberedelsen. Andre bedes lige komme forbi inden messen, for at dække bordet. Kirkekaffe er en lille men vigtig del af menighedslivet, der også består af de små håndsrækninger og en snak over opvasken!

Tak! Sognepræsten



Bestemmelser for modtagelsen af den hl. Kommunion under begge skikkelser – igen!

Da der stadig er personer i menigheden, der ved modtagelsen af den hellige kommunion selv dypper hostien i kalken, vil jeg minde om de gældende bestemmelser for Den romersk-katolske Kirke og ikke mindst i bispedømmet Danmark.
Kommunionen under begge skikkelser kan modtages på to måder:
1. Efter at have spist hostien drikker man selv af kalken;
2. Ved at altergæsten får lagt en hostie dyppet i Kristi blod direkte i munden.
Under ingen omstændigheder må altergæsten selv dyppe hostien i kalken. Mennesker, som er sig bevidst om alvorlig sygdom eller f.eks. er alvorligt forkølede, skal afholde sig fra at drikke af kalken. Hvis dette overholdes, er smittefaren ved at drikke af kalken så godt som ikke eksisterende.
Bryder man sig i det hele taget ikke om at drikke af kalken, må man nøjes med at modtage hostien.
Jeg beder om at respektere disse bestemmelser. De er udtryk for den respekt, som vi skylder Jesus, som er skjult under brødets og vinens skikkelser.

P. Herbert

Polske aktiviteter

Messe på polsk altid kl. 14: 5. og 19. september.
Hver onsdag kl.19-21: St.Thomas fællesskab mødes til eukaristi, lovprisning og katekese i oratoriet.
Hver fredag kl.17 mødes den polske børnegruppe.
Hver fredag efter messen kl.19: Rosenkransbøn (polsk/dansk) og ”Apel Jasnogórski”.
Rosenkransgruppen mødes fredag den 4. december og den 8. januar kl.20.
Ks. Herbert Krawczyk


Tegninger i kirken

Ved sidste menighedsrådsmøde blev det diskuteret, hvordan børnene kan inddrages mere i messen. Forskellige forslag blev lagt frem, og vi vil starte med at give børnene mulighed for at tegne noget, der passer til dagens evangelium. Fremover vil der under nogle højmesser være mulighed for, at børnene kan farvelægge bibelbilleder, når præsten giver besked herom. Materialer vil være ligge klar i kirken.

Connie Bardino og Christine Sabroe



Familiegruppe

Måske er undertegnede ikke de eneste, der søger mere fællesskab i kirkens regi. Derfor vil vi gerne skabe et socialt netværk imellem børnefamilier, så børnene får mulighed for at lære andre katolske børn at kende, og vi voksne får mulighed for at lære hinanden bedre at kende. Vi synes, at det er utroligt vigtigt at styrke det sociale netværk, så både børn og voksne mærker den samhørighed, som er en del af kirkens fællesskab. Derfor vil vi gerne invitere børnefamilier til at mødes den 2. søndag i måneden efter 10- messen. Vi har ikke lagt en dagsorden, da vi mere tænker det som et forum, hvor vi mødes og hygger os og snakker om det, der rører sig. Hvis der er opbakning til det, kan man på et senere tidspunkt supplere med debatemner, oplæg eller andet interessant. Men først og fremmest vil vi gerne møde andre børnefamilier, så vi kan lære hinanden bedre at kende.
Første gang vi mødes er den 11.maj kl. ca. 11.30-13. Vi mødes i menighedssalens bagerste lokale, og der vil være lidt kage og kaffe til hyggen. Vi håber at se rigtig mange børn og voksne, og vi glæder os til hyggelige timer.
Connie Bardino, tlf. 22392031, caarup@hotmail.com
Christine Sabroe, tlf. 22864102, csabroe@email.dk


Vi vil gerne være din besøgsven
Vi er en gruppe i menigheden, som gerne vil stille os til rådighed som besøgsvenner.
Vi har forstået, at der er et behov for kontakt med trosfæller hos nogle unge/gamle, syge/raske i menigheden. Har du brug for samtaler, en hjælpende hånd eller andet, så kontakt pater Herbert, som vil være formidler til os.
På gensyn siger
Vibeke, Lillian, Maria, Patrick, Janet,
Dorota, Ingrid, Anna og Ida.


Samsø

Lørdag den 18. september. Vi fejrer denne messe som optakt til børns undervisning i troen. Messe begynder kl.14 i Ørby kirke.
P. Herbert


En hilsen fra P. Herbert

I menigheden er der mange, gode og velovervejede tiltag på forskellige områder. Der er grund til stor glæde. Det viser, at vor menighed er en levende menighed. Den er levende, fordi den er villig til at engagere sig og fordi der er en skare af medarbejdere, som ikke er bange for at tage fat i de mange opgaver i menigheden.
Vi har sagt ”farvel” til Pawel Ben, SJ, som i snart to år har været i praktik hos os og nu er tilbage i Polen, i Warszawa, for dér at fortsætte teologistudiet.
I hans sted kom Marcin Jarecki, SJ. Hans primære opgave for tiden er at lære dansk. Allerede i foråret kom Mate Rada, en ny praktikant til os. Han hjælper til i mange sammenhænge i menighedens liv.
På grund af sygdom forlod Sr. Dominika, CSJ os. Hun er flyttet til Søstrenes Moderhuset på Strandvejen i København. I stedet kom Sr. Maria Machura, CSJ, som straks meddelte sin beredvillighed til at gøre et stykke arbejde i menigheden. Hun vil genetablere Skt. Knuds Seniorklub og engagere sig i besøgstjenesten. Hvor dejligt! Tak for godt samarbejde til Sr. Dominika og til Pawel Ben. Både Sr. Maria, Marcin og Mate byder jeg hjertelig velkommen og ønsker dem Guds rige velsignelse fremover.
P. Herbert


Lidt om mig selv: Søster Maria

Jeg er født og opvokset i Tyskland og uddannet kontorchef i Dortmund, hvor jeg arbejdede i nogle år. Men mit barndomsønske om at vie mit liv til Gud blev opfyldt, da jeg som 21-årig indtrådte i Skt. Josephs Søstrenes ordenssamfund i København. Efter nogle års klosteruddannelse fik jeg også min læreruddannelse på Hellerup Seminarium. Vor internationale skole i Stockholm havde brug for flere søstre til at undervise, da søstrene fra Frankrig var blevet pensioneret. Jeg rejste i 1970 til Stockholm, hvor jeg så har undervist i 28 år, både børn og voksne i vor egen skole og i kommunale skoler. Jeg forberedte børnene til sakramenterne og var med i andet menighedsarbejde. Ferietiden benyttede vi søstre også til at være med børnene på sommerlejre, til at besøge familie og til at lære Skandinavien at kende. Et af højdepunkterne var vor 6-dages tur til Nordkap. Nu har jeg været tilbage i Danmark i nogle år og ønsker at fortsætte med at være aktiv i forskellige interessante sammenhænge.
Søster Maria


P. Herbert, 50 år Jesuit!

Nogle har spurgt, hvad en ”indlagt festlig overraskelse” den 31. juli i kalenderen mon dækkede over. Skulle dagens helgen måske ”optræde”? Nej, men tæt på: En af hans trofaste disciple skulle fejres. P. Herbert kunne den 30. juli – altså dagen før – se tilbage på 50 års medlemskab i Jesuiterordenen, hvoraf 34 år her hos os, hvor han i januar 2006 blev indsat som sognepræst. Alle i menigheden skylder ham – og siger ham – en stor tak! I anledning af jubilæet hyldede redaktøren P. Herbert bl.a. med nedenstående linier.
I dag skal han fejres med tak,
50 år har ej ligget brak.
Som ’Herbert’, hans navn, melder nys
Har han skarer af folk ført til lys!
Måtte Gud dette fortsat velsigne,
Så han også om 10 år kan ligne
En ydmyg præst med succes!
Tak og tillykke!
Red.


Eukaristifejring med forbøn for de syge

“Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile,” siger Jesus (Mat 11:28)
Tror du, at Kristus lever og har magt til at helbrede alle vore sygdomme og skavanker både på sind og krop? Han kender dig, din livssituation, og han ønsker at være din ledsager igennem livet. Han indbyder dig til at komme til ham. I evangeliet finder vi beviser på hans store kærlighed til os alle. Ligesom for 2000 år siden har den levende Kristus magt til at fylde os med tro og håb, helbrede og udrette mirakler i dag. Gå til Kristus og lad hans helbredende kraft lindre, hvad der plager dig på krop og sind. Mød ham, som elsker dig højest.
1. onsdag i hver måned kl. 19.00 inviterer St. Thomas fællesskabet dig til Eukaristi med tilbedelse af Det Allerhelligste Sakramente samt til forbøn om helbredelse for de syge.
P. Herbert


Kurset Filip: Mød den levende Jesus!

Har du nogen sinde overvejet, hvem Jesus er for dig?
Er han fjern og fremmed for dig?
Måske kun en historisk person?
Ved du, at Jesus Kristus kan virke i dit liv i dag?
Han har forvandlingens kraft!
Er dit hjerte tynget af ensomhed eller udmattelse. Brænder du ikke længere for noget. Er du ikke aktiv i menigheden eller længes du blot efter at forny og fordybe dig i troen, så er her en virkelig god mulighed.
En invitation til et åndeligt og intenst kursus - Kurset ”Filip”.
På dette weekendkursus kan du på ny opleve den levende Gud.
Du vil erfare hans kærlighedskraft, tilgivelse og Helligånden, som han ønsker at velsigne dig med! Det er et forfriskende og opløftende møde med Gud, hvor du vil forstå og modtage hans kærlighed og nådegaver.
Kurset "Filip" er et grundlæggende kursus inden for ny evangelisering, som er anerkendt og anvendt gennem mange år. Takket være dette kursus har tusinder af mennesker i hele verden erfaret en stærk fornyelse af troen og derigennem en fornyet livsglæde. Foruden katekese indeholder dette kursus fælles bøn, sang, musik
og tid tilbragt sammen med trosfæller.
Kurset "Filip" vil blive afholdt fredag den 1. til søndag den 3. oktober i Vor Frue Kirke, Ryesgade 26, 8000 Århus C.
Kurset starter fredag aften, varer hele lørdagen samt søndag til over middag.
Kurset afholdes af Skt. Thomas fællesskabet.
Kursets sprog er dansk med få undtagelser, hvor der bliver talt engelsk eller polsk. I så fald vil det blive oversat til dansk.
Kurset er gratis. Der betales dog kr. 200,00 for fælles spisning lørdag og søndag.
Tilmelding til kurset kan ske hos P. Herbert



Copyright © 2007
Webmester: p.Herbert Krawczyk sj
Til begyndelsen
Til forsiden

???????????????????